Mobilt Bredbånd bruger blog - på dansk!

Oversatte opslag fra http://blog.mobilebroadbanduser.eu/

Mobile Broadband Logging Monitor er nu Open Source

clock January 10, 2010 20:59 by author christer

Jeg har nu flyttet kildekoden til Mobile Broadband Logging Monitor til Microsoft’s platform CodePlex og applikationen bliver dermed Open Source.

Jeg er ikke helt sikker på om nogen rent faktisk vil deltage i videreudviklingen af applikationen, det er jo et reeeeet nørdet område, men det håber jeg selvfølgelig. Der er mange forskellige forbindelsesklienter derude, og det ville være fedt at få flere af dem med i applikationen.

Men, den mest vigtige årsag til at flytte kildekoden til CodePlex er at få åbnet applikationen for offentligheden. Jeg kan godt forstå hvis man er tilbageholdende fra at downloade applikationer fra diverse blogs (inkl. denne). Jeg ved at jeg ville være det. Derfor, ved at lægge Mobile Broadband Logging Monitor på CodePlex vil det være muligt for alle og enhver at kigge med over skulderen, og dermed muligt at konkludere, at applikationen ingen skade gør. :-)

Hvis du gerne vil se kildekoden og / eller detage i videreudviklingen af applikationen, så gå til Mobile Broadband Logging Monitor projektrummet på CodePlex.



Stop den overdrevne logging i HUAWEI Mobile Partner

clock January 6, 2010 14:23 by author christer

Forbindelsesprogrammet HUAWEI Mobile Partner, vist nedenfor som værende OiSTER forbindelsesprogrammet, logger overdrevent til din harddisk. Du kan læse mere om dette i artiklen om OiSTERS’s brug af HUAWEI Mobile Partner og om tilsvarende problemer ved Telenor’s brug af HUAWEI Mobile Partner.

Det er en fornøjelse at kunne viderebringe en mulig løsning på den overdrevne logging til din harddisk.

image_thumb6

Før afbrydelse af loggingen viser programmet Mobile Broadband Logging Monitor op til 142 log ændringer i minuttet, hvilket giver op til 68.000 skrivninger på en arbejdsdag (8 hours).

image_thumb7

 

For at stoppe den overdrevne logging skal du finde ud af hvor programmet er installeret på din computer. I tilfældet med OiSTER er det under “C:\Program Files\Mobile Partner” og i tilfældet med Telenor er det “C:\Program Files\Mobilt Bredbånd” (det kan også være placeringer). Tag backup af filen RunInfo.ini. Herefter åbner du RunInfo.ini filen med Notepad.

I RunInfo.ini filen finder du en sektion med informationer, der ligner denne:

[TraceSet]
TraceLevel=4
TracePath=Log\trace_0.txt
ATRecord=Y
ATRecordPath=Log\ATRecord.txt

Skift disse nøglers værdier til følgende:

TraceLevel=1
ATRecord=N

Gem filen og genstart dit forbindelsesprogram, hvis du har det startet. Programmet Mobile Broadband Logging Monitor viser nu et helt andet og langt lavere logging niveau og viser nu kun to skrivninger til logfilerne. Jeg kan fortælle, at disse to ændringer sker ved opstart af programmet, og at der derefter ikke skrives mere til logfilerne. Ikke dårligt! :-)

(Derudover antages det, at eventuelle fejl stadig skrives til logfilerne, men dette er endnu ikke blevet påvist).

Nu er der kun en enkelt ting at ønske sig og det er at HUAWEI fjerner den overdrevne brug af Windowsregistret. Har du information om hvordan dette kan lade sig gøre via konfiguration? Skriv en kommentar!

image_thumb10

Artikel er baseret på denne information.

 

flag_great_britain_thumb8_thumb33133 
Original post: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2010/01/02/Stop-the-excessive-logging-in-HUAWEI-Mobile-Partner.aspx

Comments: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2010/01/02/Stop-the-excessive-logging-in-HUAWEI-Mobile-Partner.aspx#comment



Mobile Broadband Logging Monitor

clock December 11, 2009 22:30 by author christer

Hvis du følger denne blog og bruger mobilt bredbånd, så har du måske undret dig over om du også er ramt at den overdrevne logging og harddisk-aktivitet, som softwaren til visse mobile bredbånd medfører.

Nu behøver du ikke at undre dig mere. Jeg har brugt noget tid nu på at lave et simpelt og let-anvendeligt værktøj til brugere af de mest populære mobile bredbånd kerneprodukter, nemlig Birdstep EasyConnect og HUAWEI Mobile Parter. Dette betyder, blandt andre, brugere af mobilt bredbåndssoftware fra 3, Telenor, OiSTER, Telmore, Turkcell, t-mobile, Orange, m1.

Mobile Broadband Logging Monitor overvåger programmernes logging-aktivteteter og kan vise dig om du er ramt af den overdrevne logging og harddisk-aktivitet, og programmet vil vise dig hvilke filer der skrives til og hvor mange gange i minuttet, pr. time og arbejdsdag.

Ydermere, hvis der er en kendt løsning til problemet vil programmet vise dit et link, der fører dig direkte til en beskrivelse af løsningen.

Kort sagt, et simpelt værktøj til at give dig indsigt om problemerne og hvordan de løses. Her er et fint billede:

Mobile broadband logging monitor 1.0

Se, det var da et fint billede, ikke? :-)

Hent softwaren her (fra Microsoft CodePlex). Applikationen er nu Open Source (læs om hvad det betyder).

Sådan bruges programmet
Følg instruktionerne på skærmen. Lad programmet samle data i mindst ét minut, da den baserer beregningerne på antallet af ændringer pr. minut. Du vil med andre ord se at tallene gå op i løbet af det første minut, for derefter af jævne ud efter det første minut vill.

Den tekniske del:
Mobile Broadband Logging Monitor fungerer på Windows XP, Vista og Windows 7. Du downloader en installationsfil, som vil installere programmet korrekt for dig. Software er meget “let”, laver ingen ændringer på din computer (ud over installationen), og respekterer selvfølgelig dit privatliv. Det fortæller dig simpelthen om du har et problem og hvad du kan gøre ved det.

Release notes
1.2: Support for MWConn (på standardplacering) og overvågning på brugerdefinerede steder. (28th Dec. 2009)
1.1: Support for nyere udgaver af Birdstep Technology EasyConnect.
1.0: Første udgave. Hello mobile broadband users!



OiSTER mobilt bredbånd software logger meget

clock November 28, 2009 20:33 by author christer

Jeg har lige testet forbindelsesprogrammet, der følger med OiSTER mobilt bredbånd.

Da programmet OiSTER er baseret på HUAWEI’s Mobile Partner produkt kommer det ikke som overraskelse, at man kan finde de samme symptomer som i Telenor’s forbindelsesprogram, der også er baseret dette produkt.

Med andre ord, er du OiSTER kunde og bruger det medfølgende forbindelsesprogram, så sker der følgende på din computer når du er online:

  • Programmet logger hvert sekund når du er online, hvilket må menes at være lige i overkanten.
  • Programmet logger i op til 4 filer (ATRecord.txt, Callbalk_trace.txt, Func_trace.txt, trace_0.txt)
  • Programmet læser overdrevent meget fra det såkaldte Windows Registry.

Med andre ord, programet gør en masse, som egentlig ikke er nødvendigt for dig som bruger. Heldigvis vil din Internetforbindelse ikke være direkte påvirket at disse problemstillinger. Men denne adfærd i programmet har dog nogle konsekvenser:

  • Der skrives op til 7200 gange til din harddisk pr. time når du er online.
  • Harddisken kan ikke gå i dvale.
  • På grund af ovenstående løber din computer hurtigere tør for strøm.

Da ovenstående jo står i direkte modstrid med hele idéen bag at benytte mobilt bredbånd, hvor det jo drejer sig om at få adgang til Internettet når man er på farten (og derfor ikke ikke nødvendigvis har adgang til strømkilder), må ovenstående betegnes som et stort minus for brugere af mobilt bredbånd.

For mere detaljerede informationer henvises til artiklen om Telenor’s mobile bredbånd.

Ovenstående problemer er blevet identificeret ved at se på OiSTER-programmets adfærd igennem programmet ProcessMonitor.

Løsning på dette? Jeg arbejder på at få mere information.

Seneste udgave af Mobile Partner til OiSTER kan i øvrigt hentes her.

Er du ramt af problemet?
Hvis du ikke er helt sikker anbefaler jeg at du bruger vore gratis Mobile Broadband Logging Monitor program. Her kan du se om du er ramt af problemet. 



Hjælp mig med at teste et nyt værktøj til at finde logging problemer i mobilt bredbånd

clock November 27, 2009 18:11 by author christer

Det har været kendt i et stykke tid nu, at 3's 3Connect (baseret på Birstep Technology EasyConnect) og Telenor's "Mobilt Bredbånd" (baseret på HUAWEI Mobile Partner) har seriøse problemer med overdreven logging og anvendelse af harddisken

Men som en ikke-teknisk bruger, hvad gør du så for at finde ud af, om du er påvirket af disse problemer? Egentlig har du ikke meget andet at gå efter end harddisk-indikatoren, som det kan ses i denne blog post, men det er ikke en særlig præcis indikator da mange andre programmer kan være i gang med at bruge harddisken samtidig.

Jeg har derfor været ved at brygge lidt på et nyt værktøj som kan visualisere loggingen i de førnævnte programmer på din computer på en simpel måde. Med andre, det kan vise dig om du er ramt af problemerne. Og nu har jeg brug for nogen til at hjælpe mig med at teste det.

image

Lidt information om programmet:

* Det laver ingen ændringer på din computer.
* Du kører programmet og går online med dit mobile bredbånd. Herefter vil du kunne se i programmet, om du er ramt af den overdrevne logging.
* Det er lavet med almindelige Microsoft Technologier.

Det er i det hele taget meget simpelt, så hvis du er frisk, kontakt mig her.



Jeg vil teste mere forbindelsessoftware

clock October 31, 2009 17:09 by author christer

Som du måske har set fra tidligere artikler, så har jeg testet forbindelsessoftware fra forskellige udbydere af mobilt bredbånd.

Jeg er meget interesseret i at lave flere tests på forbindelsessoftware, gerne fra de store spillere i følgende lande:

Storbritanien: vodafone, Three, O2, orange, t-mobile and Virgin.
Spanien: Movistar, vodafone, Orange.
Danmark: OiSter, M1, Fullrate, Telmore, TDC, Call me, Telia.
Sverige: Telia, Three, com hem, Universal Telecom, bredbandsbolaget, Glocalnet, ice.net, Telenor,

Hvis du kan hjælpe mig med at opnå dette, kontakt mig venligst her.

Du kan finde eksisterende tests her:
http://dkblog.mobilebroadbanduser.eu/post/2008/08/22/3Connect-software-skriver-til-log-fil-hvert-sekund.aspx
http://dkblog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/09/22/Telenors-Mobilt-Bredbandexe-logger-og-bruger-Windows-Registry-meget.aspx
http://dkblog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/09/22/3s-3Connect-20-filadgang-er-mere-aggressiv-end-tidligere.aspx

Med venlig hilsen,
Christer

 

flag_great_britain_thumb8_thumb33133[1][1] 
Original post: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/10/31/Please-help-me-test-more-connection-software.aspx

Comments: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/10/31/Please-help-me-test-more-connection-software.aspx#comment



Afbrydes din mobile bredbåndsforbindelse nogen gange uden grund?

clock September 28, 2009 06:30 by author christer

Hvis du nogen gange oplever at din forbindelse falder ud og du derfor behøver at forbinde til det mobile bredbånd igen i din forbindelsessoftware (såsom 3Connect), så kunne du måske forledes til at tro at det er på grund af dårlig modtagelse. Selv om det nogen gange vil være tilfældet, så kan det også være symptomer fra et helt andet område:

Afbrydelsen kan i stedet være som følge af din strømstyringen på din computer. Dette problem er set på Windows XP computere. Når strømstyringen tror der ikke sker mere på en USB-port, kan den vælge at slå strømmen fra. Det er jo meget smart i mange sammenhænge. Men, ud fra mobilt bredbånd-pespektivet har det jo en ret negativ effekt. Tilsynladende sker der det, at strømstyringen fejlfortolker anvendelsen af en USB-port. Som følge herefter, så kan strømstyringen finde på at afbryde strømmen på den USB-port, hvor din USB-modem er tilknyttet og online.

Som bruger vil du opleve at Internetforbindelsen forsvinder og du bliver nødt til at oprette forbindelse igen. Og selvfølgelig vil du antage at det er på grund af dårlig netværksforbindelse.

Heldigvis er det muligt at slå strømstyring fra på USB-porte. Det betyder til gengæld at du ikke får nytten af strømstyring på USB-porte, men jeg vil mene det er det værd. Sådan fjerner du strømstyring på engelsk Windows XP:

Gå til: Control Panel -> System -> Hardware -> Device Manager -> Universal Serial Bus –> Højreklik på USB Root Hub -> Power Management

Fjern fluebenet "Allow the computer to turn off this device to save power". Gentag på alle USB Root Hubs.

Det var alt!

 

flag_great_britain_thumb8_thumb33133[1] 
Original post: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/09/28/Does-your-mobile-broadband-connection-sometimes-drop.aspx

Comments: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/09/28/Does-your-mobile-broadband-connection-sometimes-drop.aspx#comment



3's 3Connect 2.0 filadgang er mere aggressiv end tidligere

clock September 22, 2009 22:37 by author christer

I går, i forbindelse med testen af Telenor’s “Mobilt Bredbåd” forbindelsessoftware, fulgte jeg også op på “3”’s forbindelsessoftware 3Connect. Det har jeg gjort før, og jeg må sige jeg blev lidt overrasket over følgende opdagelse.

Som nævnt i en tidligere artikel om dette problem, så er logging til LogFile.txt stadig til stede, men stadig også muligt at slå fra.

Men da jeg i går aftes jeg slog logging fra i 3Connect og kørte applikationen med Process Monitor tændt, så jeg at der stadig var en del adgang til wilog.exe (3Connect applikationen). Med andre ord, ikke blot er loggingen stadig til stede, men der er også en ny form for overdreven filadgang på harddisken. Derfor kan man sige, at 3Connects brug af harddisken er mere aggresiv end nogensinde før. Surt for alle os, der bruger “3”’s mobile bredbånd.

Hvad betyder det for dig som bruger? Det betyder samme type problem og konsekvens som Telenor-problemet: en overdreven brug af harddisken og dermed sløver det din computer. Ydermere så er jeg ret bekymret for din harddisk...

image

Følgende Excel fil viser outputtet fra Process Monitor imens 3Connect var kørende. Første fane viser med logging på, og den anden uden logging. 2009-09-22 3Connect file access 2003.xls (2,81 mb)

Denne information er blevet sendt til Birdstep Techonology, som har udviklet 3Connect for “3”. 3Connect er baseret på Birstep Technology’s EasyConnect, som også bruges af T-mobile, TMN og Turkcell. Jeg antager derfor at kunder fra disse selskaber oplever samme problemer.

(Filadgang genskabt på to forskellige laptops, og outputtet fra Process Monitor er blevet efterchecket af Björn Johansson.)

 

 

flag_great_britain_thumb8_thumb33133 
Original post: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/09/22/3Connect-20-file-access-is-more-excessive-than-ever.aspx

Comments: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/09/22/3Connect-20-file-access-is-more-excessive-than-ever.aspx#comment



Telenor's "Mobilt Bredbånd.exe" logger og bruger Windows Registry meget

clock September 22, 2009 17:31 by author christer

Hvis du bruger mobilt bredbånd fra Telenor i Danmark, Sverige eller Norge foreslår jeg at du fortsætter med at læse denne artikel.

Indrømmet, så er denne artikel om et ret så geek’et, nørdet og tekniske problem med Telenor’s mobile brebåndssoftware, bedre kendt som “Mobilt Bredbånd” (for danske kunder). Faktisk er det så nørdet at min kæreste gav mig et hvad-f*anden-taler-du-om-blik, da jeg fortalte hende om det (hvad jeg ikke gøre for Jer!). Jeg ved godt at artikler normalt skal være så korte som muligt, men emnet er desværre så teknisk at det kræver lidt ekstra plads. Jeg har derfor opdelt artiklen i tre sektioner. Ok, lad os komme videre…

 

 

Introduktion – hvad handler det her om, hvorfor skulle jeg være interesseret?
Ok, jeg tror bare jeg giver dig det lige med det samme. Ingen grund til at holde det tilbage: Software med Telenor’s mobile bredbånd skriver til et sæt filer på din computer. Frekvens er ca. hvert 10. sekund når du er offline, og hvert sekund når du er online. Ydermere læser Telenor’s software også fra det såkaldte Windows Registry meget ofte (overdrevent, efter min mening!). Det betyder ikke så meget hvis du ikke ved hvad Windows Registry er, stol på mig når jeg siger, at det ikke er en god ting.

Hvorfor er det vigtigt? Først og fremmest, lad mig sige at informationen i log-filerne er tekniske og ikke, så vidst jeg ved, indeholder personfølsomme informationer. Men filadgang betegnes oftest som en “tung” operation. Jeg mener, tænk lige over det: Hver sekund. Det er 3600 skrivninger på din harddisk hver time. Det er, i min øjne, meget vigtigt set i lyset af livstiden på din harddisk. Det sænker også hastigheden på din computer. Du opdager det måske ikke hvis du bruger en relativt ny computer. Dette issue er meget lig problemet i “3”’s forbindelsessoftware, og faldet i performance i den test var tydelig, allermest når man brugte laptoppen på batteri. Og det er jo det man gør, når man er ude på café og benytter det mobile bredbånd, ikke sandt? [Kunstnerpause, imens jeg sipper kaffe på en café]

Problemet med “3”’s forbindelsessoftware var faktisk årsagen til at denne blog startede. De dage, de dage… dengang var jeg virkelig irriteret over at være i en teleudbyders nåde, som tilsynelande nu også ville være softwareudyder. (Jeg er stadig lidt irriteret, da de har sendt to opdateringer på gaden uden at forbedre loggingen, selv om jeg har været i dialog med dem).

Telenorkunder behøver derimod ikke at være så irriteret som jeg er: Denne test af forbindelsessoftwaren udspringer fra en forespørgsel fra Telenor selv, hvilket, efter min mening, viser at de interesserer sig og vil have mere viden.

Den tekniske del 
Der er en stor forskel imellem problemet med “3”’s software og loggingen i Telenor’s software. Telenor’s “Mobilt Bredbånd” forbindelsessoftware skriver til hele 4 forskellige filer! Disse filer er:

ATRecord.txt
Callbalk_trace.txt
Func_trace.txt
trace_0.txt 

... og kan normalt findes under C:\Program Files\Mobilt Bredbånd\Log. Der er også en fil kaldet log.txt, med det ser ikke ud til at der bliver skrevet så ofte til den.

Når du er offline skriver softwaren til ATRecord.txt og Func_trace.txt hvert 10. sekund eller noget i den stil. Når du er online skriver softwaren til Callbalk_trace.txt og læser også fra en fil kaldet RunInfo.ini. Når du er online skifter frekvensen til hvert sekund. Se mit test-output her på Google Docs eller download Excel-filen til Excel 2007 (301,12 KB). Læg mærke til de tre faner, “File access while offline”, “File access while online” og “Registry access” (while online).

Da der er tale om flere filer skriver Telenor’s forbindelsessoftware til din harddisk mindst 7200 gange hver time.

Her er nogle eksempler på log-filer:

ATRecord.txt (468,11 kb) 
Callbalk_trace.txt (172,12 kb)
Func_trace.txt (100,55 kb) 
log.txt (284,00 bytes)
trace_0.txt (68,97 kb)

... og RunInfo.ini (275,00 bytes)

Konklusion 
Så hvad nu? Hvad kan man gøre? Desværre kan du som slutbruger ikke gøre så meget for at ændre denne adfærd. Modsat historien med “3”’s software, så har jeg ikke nogen teknisk information om hvad man kan gøre for at ændre adfærden lige nu. Der er dog nogle ting som gør vi kan håbe på at de dukker op:

* Telenor’s softwareleverandør er HUAWEI og grundproduktet hedder “Mobile Partner”. Det er en “skinnet” applikation og ser ud til at være bygget relativt struktureret (filemæssigt).

* Den gyldne nøgle ser ud til at være filen RunInfo.ini, hvor, så vidt jeg kan se, der er nogle indstillinger der relaterer sig til logging niveauer. En workaround kan måske realiseres ved at lade Telenor-kunder vide hvilke indstillinger de skal skifte og til hvad, for at mindske loggingen til et mere acceptabelt niveau.

* Ovenstående mulige løsning vil dog kun henvende sig til Telenor’s teknisk bevandrede kunder. Men eftersom denne test var igangsat af Telenor selv har de vist sig som værende interesserede i deres kunder og deres computere, og vil derfor forhåbentlig udsende en løsning der rammer bredt. En løsning kunne være at sende en opdatering ud, hvori logging som udgangspunkt var sat til et normalt niveau, og hvor brugerne så kunne skifte niveauet i applikationen.

 



Det var alt for nu. Tak for at du læste så langt. Denne artikel er blevet fremsendt til Telenor.

ProcessMonitor output gennemgået af Björn Johansson før denne artikel blev skrevet.

Er du ramt af problemet?
Hvis du ikke er helt sikker anbefaler jeg at du bruger vore gratis Mobile Broadband Logging Monitor program. Her kan du se om du er ramt af problemet. 

flag_great_britain_thumb8_thumb33133[1] 
Original post: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/09/22/Telenors-Mobilt-Bredbandexe-uses-log-files-and-Windows-registry-excessively.aspx

Comments: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/09/22/Telenors-Mobilt-Bredbandexe-uses-log-files-and-Windows-registry-excessively.aspx#comment



Mobilt bredbånd og Apple Snow Leopard

clock September 4, 2009 11:41 by author christer

Der er dukket information op om store problemer og inkompatiblitet imellem forskellige typer af mobilt bredbånd (mere præcist softwaren) og den nye version af Apple’s operativsystem til Mac kaldet Snow Leopard.

Problemet giver udslag som hårde systemcrash af Apple’s operativsystem. Med andre ord, så kan adgang til Internettet i værste fald være helt umuligt. Mac’en i sig selv “overlever”, og der er ingen forlydender om at data forsvinder.

Jeg har indtil videre ikke meget information, men tilsyneladende gælder det forbindelsessoftware fra Telenor (Sverige), 3 (UK) og O2 (UK).

Jeg arbejder på at få mere information. Er du påvirket? Lad os vide mere i en kommentar. Venligst medsend:

* Hvad du oplever
* Navnet på din mobilt bredbånd leverandør (som 3 eller Telenor)
* Land
* Operativsystem
* Computertype

[Opdatering] Vodafone (UK) har også problemer.

[Opdatering nr. 2] Virgin (UK) har også problemer.

 

flag_great_britain_thumb8_thumb33133 
Original post: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/09/04/Mobile-broadband-and-Snow-Leopard.aspx

Comments: http://blog.mobilebroadbanduser.eu/post/2009/09/04/Mobile-broadband-and-Snow-Leopard.aspx#comment



Jeg er vild med mobilt bredbånd!

Jeg er en uafhængig mobilt bredbåndsentusiast. Jeg finder det mobile bredbåndsmarked og relaterede produkter meget interessante, især i lyset af hvordan anvendelse af mobilt bredbånd vil ændre vores arbejdsliv og sociale liv.

SPECIAL FEATURES: Hvis du er kunde hos 3 bør du absolut læse om den overdrevne logging 3Connect udfører og som gør din computer langsommere, samt hvad du kan gøre for at fjerne den. Du kan også læse om problemerne med Apple's nye operativsystem Snow Leopard. Dertil kan du læse om Telenor's meget overdrevne logging i deres bredbåndsklient, Mobilt Bredbånd.exe. Det er altsammen i denne blog.

Når jeg ikke blogger om mobilt bredbånd arbejder jeg som softwareudvikler og softwarearkitekt. Du kan finde min personlige blog her: http://www.christer.dk/ 

Jeg driver også en dansk Facebook-gruppe om mobilt bredbånd, som du er mere end velkommen at melde dig til!

Ha' det godt!
Christer Østergaard 

Du kan kontakte mig direkte her. Hvis du har forslag eller anden feedback, gå hertil

All content © 2008-2009 Christer Østergaard



Sign in